Vores fundamentet formes i barndom
Når vi taler om vores fundament i livet, handler det ikke om det hus, vi er vokset op i, men om det følelsesmæssige fundament, der blev skabt gennem vores tidlige relationer. Det usynlige underlag, vi træder ud i verden fra. Fundamentet bliver til i samspillet mellem barn og omsorgsperson – i de blikke, der møder os, i de arme, der bærer os, og i den stemning, der præger hjemmet.
Nogle mennesker vokser op med en oplevelse af, at de er elsket, holdt og forstået. De ved instinktivt, at de må være her. De mærker, at deres behov er vigtige og bliver mødt. Det giver en indre tryghed og en tro på, at verden grundlæggende er et sted, hvor man kan være sig selv og blive mødt med venlighed. Det er sådan en tryg tilknytning ser ud.
Når vi ikke bliver mødt, som dem vi er, sætter det dybe spor i os
Men mange oplever det anderledes. Hvis du er vokset op i et hjem præget af følelsesmæssig afstand, uforudsigelighed, skænderier, kontrol eller mangel på nærvær, kan det være svært at finde fodfæste i livet.
Måske lærte du tidligt at være på vagt. At tilpasse dig. At mærke andres behov, før du mærkede dine egne. Eller måske lærte du, at det ikke var sikkert at vise, når du var ked af det eller havde brug for trøst. Måske fik du aldrig rigtig lov til bare at være barn.
Disse tidlige erfaringer former den måde, vi er i verden på. De præger vores relationer, vores selvfølelse og den måde, vi møder os selv på. Mange, der har haft en svær barndom, føler sig i dag usikre i deres nære relationer. De kan opleve en grundlæggende følelse af ikke at være god nok – selvom de er både ressourcefulde, kloge og omsorgsfulde. Der kan være en indre uro, en tvivl, en længsel efter noget, de måske aldrig helt har haft.
Det, du kæmper med i dag, giver mening i lyset af din historie
Og det er ikke noget, man bare “kommer over”. De mønstre og reaktioner, der blev indlært tidligt, bliver ofte til overlevelsesstrategier. Måder at være i verden på, som engang gav mening – men som i voksenlivet kan stå i vejen for tryghed, nærhed og indre ro. Det kan føles som om, der er noget galt med én. Som om man hele tiden kæmper med usynlige kræfter.
Men det er vigtigt at vide: Der er ikke noget galt med dig. Det, du oplever, giver mening i lyset af det, du har været igennem.
Du kan skabe et nyt fundament – bygget på egenomsorg, forståelse og tillid
Det smukke er, at selvom vores fundament blev lagt tidligt, er det muligt at arbejde med det. Det er muligt at forstå sig selv på en ny måde. At give sig selv det, man aldrig fik – langsomt og med kærlighed. Det kræver tid, tålmodighed og støtte, men det kan lade sig gøre.
Terapi kan være et sted, hvor det arbejde begynder. Et rum, hvor du ikke skal præstere eller forklare, men bare være. Her får du mulighed for at sætte ord på det, der har været svært – også det, der måske aldrig blev sagt højt før. Du får støtte til at møde dig selv med en ny blidhed og forståelse. Og til at finde hjem i dig selv.
Når vi begynder at forstå, hvor vores følelser og reaktioner stammer fra, skaber vi et rum for forandring. Ikke fordi vi skal fikse os selv, men fordi vi fortjener at leve et liv, hvor vi føler os hele. Hvor vi ikke længere bliver styret af gamle sår og ubevidste mønstre, men får lov at vælge noget andet – noget mere nænsomt og sandt.
At tage ansvar for sin historie handler ikke om at placere skyld – det er en vej til frihed
Det er ikke en lineær proces. Der vil være perioder med modstand, tvivl og gamle følelser, der dukker op. Men der vil også være øjeblikke af lettelse, forbindelse og genkendelse. Når vi mærker os selv lidt tydeligere. Når vi opdager, at vi kan være i kontakt med andre uden at miste os selv. Når vi får øje på vores egen styrke.
At arbejde med sit fundament handler ikke om at grave i fortiden for at bebrejde nogen. Det handler om at forstå, hvordan du er blevet formet – og give dig selv mulighed for at vokse videre derfra. At skabe et fundament i dig selv, der er bygget på tillid, egenomsorg og indre kontakt.
Og det kan lade sig gøre. Det ser jeg igen og igen.
Hvis du bærer på en følelse af indre uro, lavt selvværd, skam eller utryghed i relationer, er du ikke alene. Der er hjælp at finde, og det første skridt er at turde være nysgerrig på din egen historie. At lytte til de sider af dig selv, du måske har lært at gemme væk. De længes ikke efter at blive fikset – de længes efter at blive mødt.
Det kan være overvældende at tage det første skridt, men du behøver ikke gøre det alene. Der er støtte at hente. Og der er en vej tilbage til dig selv.
