Individuel psykoterapi til kvinder i København K
Trygge rammer i min praksis ved H.C. Ørstedparken
_
Til dig, der er vokset op med følelsesmæssig svigt, og som længes efter at mærke dig selv igen.
Lyder det som dig? Så er du landet det rigtige sted. Jeg har en dyb passion for at hjælpe kvinder, der bærer på sår fra tidlige relationer. Sår, der kan komme til udtryk på mange måder, men som ofte har rødder i noget grundlæggende, du følelsesmæssigt har manglet under din opvækst.
For mange af de klienter, der kommer i terapi hos mig, har den følelsesmæssige regulering, som normalt kommer fra en forælder, manglet – dét at blive beroliget, mødt og hjulpet i mødet med svære følelser.
Når den støtte ikke har været tilgængelig, kan det være svært at mærke sig selv og finde retning og tryghed indefra. Og det er her, jeg kan støtte dig i langsomt at komme tættere på dig selv.
Jeg møder ofte kvinder i terapien, som kan genkende et eller flere af disse mønstre:
- at være vokset op med følelsesmæssigt fravær og en oplevelse af ikke rigtigt at høre til.
- at have lært at tilpasse sig, tilsidesætte sig selv og tage ansvar for andre for at bevare relationer (fx peoplepleasing, overansvar og selvudslettelse).
- at være meget optaget af den anden og have svært ved at mærke egne behov i relationer.
- at søge ro, værdi eller tryghed uden for sig selv, blandt andet gennem mad, krop, præstationer eller andres bekræftelse.
- at have svært ved at sætte grænser og mærke eller udtrykke vrede.
- at have et nervesystem, der hurtigt bliver aktiveret, særligt i konflikter, eller som lukker ned og "forsvinder", når noget bliver for meget.
Mange af de kvinder, der kommer til mig, bærer på en dyb følelse af ensomhed, også selvom de ikke nødvendigvis har været fysisk alene i deres opvækst. Det skyldes, at sår skabt i relationer også skal heles i relationer. Det er netop i det trygge møde med et andet menneske, at noget nyt kan opstå.
Som den schweiziske psykiater C.G. Jung så smukt formulerede det:
"We don’t get wounded alone, and we don’t heal alone."
I terapien arbejder vi med:
- at finde mere ro og stabilitet i din krop og dit nervesystem. Det kan blandt andet være gennem kropslige øvelser, guidede meditationer og åndedrætsøvelser.
- at forstå sammenhængen mellem dine reaktioner i dag og det, du bærer med dig fra din opvækst
- at genfinde din egen stemme og få tillid til det, du mærker, oplever og ved er sandt for dig
- at være i relationer uden at miste kontakten til dig selv, blandt andet ved at øve selvomsorg, nærvær og give mere plads til det, du mærker.
- at være en tryg og støttende voksen for dig selv dér, hvor du tidligere har manglet det
- at styrke kontakten til dine egne grænser og behov, blandt andet gennem øvelser i at mærke, hvad der er dit, og hvad der er andres, samt i at sætte grænser
Kropslig tilgang til terapien
I mit terapeutiske arbejde er kroppen en central indgang. Den husker og kommunikerer på sin egen måde – også når vi ikke har lært at lytte til den. Kroppen bliver et sted, vi flygter fra eller forsøger at kontrollere, fordi den rummer det, der aldrig blev mødt.
Gennem terapien arbejder vi langsomt med at forstå kroppens signaler og skabe mere ro og regulering i nervesystemet. Her støtter jeg dig i gradvist at få en tryggere kontakt til dig selv, dine følelser og dine behov.
Læs mere om kroppen i terapi, og hvordan jeg gennem relation, tempo og tryghed skaber betingelserne for kropskontakt her
Terapi er et relationelt samarbejde
Som terapeut har jeg min viden og faglighed med mig. Du er derimod eksperten i din egen historie, og det er den, vi udforsker sammen.
Jeg ser mig selv som en medrejsende på din vej. Jeg går ikke foran dig, men lige ved siden af dig og i et tempo, der føles rigtigt for dig.
“Det er din vej og din alene. Andre kan vandre den sammen med dig, men ingen kan vandre den for dig.” – Rumi
Tryghed og tillid tager tid og ofte længere tid, end vi forestiller os. Mange oplever hurtigt med hovedet, at terapirummet er et trygt sted, når de sætter sig i stolen. Men der kan være stor forskel på at vide det rationelt, og på at kroppen langsomt begynder at føle sig tryg nok til at åbne op.
Derfor tager vi os altid tid til at mærke efter, lande og lade det svære få lov til at vise sig i et tempo, hvor du kan være med hele vejen, uden at du behøver at lukke ned eller forlade dig selv.