Loyalitet. Det ord kredser omkring mig for tiden. Det dukker op i samtaler, i egne refleksioner og i de fortællinger, jeg møder i mit arbejde. Og det vækker en nysgerrighed i mig omkring: Hvad betyder det egentlig at være loyal? Er det at blive? At støtte? At være tro mod vores partner? Og hvad nu, hvis loyalitet i virkeligheden starter et helt andet sted – Nemlig i måden vi er tro mod os selv på?
Er vi tro mod hinanden – eller os selv?
Vi forbinder ofte loyalitet med kærlighed og parforhold. Det kan lyde som en selvfølge – noget, vi “naturligvis” bare er over for den, vi elsker. Men når vi går tættere på, bliver det mere komplekst. For hvem er det egentlig, vi er loyale over for? Er det vores partner eller er det vores egne værdier, som ærlighed, respekt og trofasthed?
Jeg tror, at loyalitet stater indefra. Den handler ikke om blind troskab eller om at tilsidesætte sig selv for at bevare en relation. Tværtimod handler det om at kende sig selv og være tro mod det, man står for. Når vi lever i overensstemmelse med vores værdier, bliver loyalitet ikke noget, vi giver den anden – det bliver derimod en måde at være menneske på. En måde at stå i kærligheden med integritet.
Når loyalitet bliver en overlevelsesstrategi
Og loyalitet kræver mod. Mod til at stå ved sig selv – selv når det betyder, at vi må skuffe andre. Mod til at mærke sine egne behov – selv når de er i konflikt med andres ønsker. Mod til at sige fra – også når det føles ubehageligt. Det kan være fristende at lade loyalitet blive noget ydrestyret – noget, der handler om at tilpasse sig samt om at holde fast i en relation for enhver pris. Dette er et særligt genkendeligt mønster, hvis man er vokset op med en følelse af, at kærlighed skal fortjenes, eller at det er farligt at skuffe andre.
I sådanne tilfælde kan loyalitet udvikle sig til en overlevelsesstrategi. En måde at sikre sig tilknytning på ved at tilsidesætte egne behov. Men når vi hele tiden orienterer os mod den anden og glemmer os selv, risikerer vi at miste forbindelsen til det, der i virkeligheden skaber tryghed: følelsen af at være hjemme i os selv.
At vælge sig selv TIL – og derigennem kærligheden
Sand, eller måske den sunde, loyalitet har ikke noget med selvopofrelse at gøre. Det handler om at kunne mærke sig selv – og turde stå ved det vi mærker, også når det føles sårbart. At kunne sige ja med hjertet – og nej, når det er nødvendigt. Og at blive i relationen, fordi vi har lyst, ikke af frygt for at blive forladt.
Jeg har erfaret at, når jeg er tro mod mine værdier, vil jeg naturligt møde en partner med respekt. Jeg vil være ærlig – ikke fordi jeg skal, men fordi det er vigtigt for mig at være transparent og autentisk. Jeg vil tage ansvar for mine egne handlinger og være opmærksom på, hvordan jeg påvirker relationen.
Loyalitet handler også om at være der, når det er svært. At blive i kontakten, selv når det er ubehageligt. At vælge relationen til igen og igen – ikke af pligt, men af et inderligt ønske om at være en del af noget meningsfuldt. Samtidig betyder loyalitet ikke, at man skal blive for enhver pris. Nogle gange kræver det netop loyalitet over for sig selv at træde væk fra en relation, hvor det ikke længere er muligt at leve i overensstemmelse med det, man tror på.
Når loyaliteten brydes og relationen rammes
Vi mærker måske allertydeligst, hvad loyalitet betyder, når den bliver brudt. Når noget, vi har bygget op sammen, rammes og forandres. Det sker for eksempel i forbindelse med utroskab – en erfaring, som kan vække dyb sorg, vrede og usikkerhed. Ofte føles det som et personligt svigt, et brud på tillid og det fælles rum, man har passet på sammen. Og når relationen rammes, rammes begge parter – også selvom det kun er den ene, der har trådt ved siden af.
Jeg tror personligt selv på at utroskab ikke udelukkende kun er noget, man gør mod sin partner – men at det i højere grad er et brud med sig selv. Et udtryk for indre uro, en afstand til egne behov og værdier. I den forstand kan utroskab ses som en indre konflikt, der peger på noget, vi har mistet kontakten til – både i os selv og i relationen.
Vejen tilbage – til sig selv og hinanden
Derfor handler reparation ikke kun om at genopbygge tillid til den anden, men også om at finde hjem i sig selv igen. Om at genetablere forbindelsen til det, man tror på, og gerne vil stå for i sine relationer.
Når vi er tro mod os selv, kan vi møde den anden med klarhed, nærvær og integritet. Og på den måde bliver loyalitet ikke bare noget, vi giver – men noget, vi lever ud fra. En naturlig forlængelse af den, vi er.
