Angst kan føles overvældende. Den sniger sig ind i kroppen, spænder musklerne, sætter hjertet i galop og gør vejrtrækningen kortere. Den kan fylde så meget, at det føles, som om den er en del af dig – som om du er din angst. Men det er du ikke. Angst er en oplevelse, en reaktion, en stemme fra et sted i dig, der forsøger at fortælle dig noget.
Når angsten dukker op
Angst opstår ikke uden grund. Den viser sig ofte i situationer, hvor noget i dig føler sig truet eller utrygt. Det kan være en konkret fare, men oftest er det en gammel overlevelsesmekanisme, der aktiveres. Måske har du lært at være ekstra opmærksom på afvisning, konflikter eller kontroltab. Måske blev du som barn nødt til at være på vagt for at tilpasse dig eller undgå at blive såret. Angst kan være din hjernes måde at forsøge at beskytte dig på – også selvom den nogle gange misforstår situationen.
Hvad prøver angsten at fortælle dig?
I stedet for at bekæmpe eller skamme dig over angsten, kan du prøve at lytte. Når den dukker op, så stop op og spørg:
- Hvad er det, jeg er bange for lige nu?
- Er min reaktion baseret på nutiden eller på gamle erfaringer?
- Hvad har jeg brug for i stedet for frygt?
Nogle gange gemmer der sig en følelse bag angsten – sorg, vrede, ensomhed eller et uopfyldt behov for tryghed. Når du begynder at forstå angsten som en besked i stedet for en fjende, kan du også begynde at arbejde med den på en ny måde.
Giver du efter for angsten?
Mange af os reagerer instinktivt ved enten at kæmpe mod angsten eller forsøge at undgå den. Vi trækker os, undgår bestemte situationer eller dulmer den med distraktioner. Det kan give en kortvarig lettelse, men på længere sigt kan det fastholde angsten. Jo mere vi undgår, jo stærkere bliver angsten næste gang.
I stedet kan du prøve at møde angsten med nysgerrighed. Det betyder ikke, at du skal presse dig selv hårdt eller tvinge dig til at gøre noget, du ikke er klar til. Det betyder blot, at du kan prøve at være med den, observere den og mærke, at du stadig er her. Angst er ikke permanent – den er en følelse, der opstår og forandrer sig.
Du er ikke din angst – du er den, der kan lære at rumme den
Angst definerer dig ikke. Den er en reaktion, ikke din identitet. Når du begynder at forstå angsten og dens budskaber, kan du tage de første skridt mod at give dig selv det, du virkelig har brug for: tryghed, selvomsorg og tillid til, at du kan stå i det.
Næste gang angsten dukker op, prøv at møde den med venlighed. Spørg den, hvad den prøver at fortælle dig – og lyt. Du er ikke alene, og du behøver ikke kæmpe mod den alene.
